Marsvin morsekoder

1. Hvor mange marsvin lever der cirka i danske farvande?

   1. Cirka 400

   2. Cirka 4000

   3. Cirka 40000

2. Hvilken metode bruger marsvin primært til at søge føde?

   1. De har et særdeles skarp syn, der gør dem i stand til at se selv små byttedyr på lang afstand.

   2. De benytter ekkolokalisering – dvs. de udsender lyd som reflekteres fra byttet og derefter igen opfanges af marsvinet.

   3. De kan lugte sig frem til bytte, der udsender karakteristiske kemiske forbindelser.

3. Hvorfor benytter de fleste hvaler sig af lavfrekvente signaler, når de kommunikerer med hinanden?

   1. Fordi hvalers hørelse er sådan indrettet, at de kun kan opfange signaler af lav frekvens.

   2. Fordi lavfrekvente signaler bedre kan sendes over lange afstande og i alle retninger.

   3. Fordi lavfrekvente signaler kan indeholde mere information, der er relevant for hvaler.

4. Hvad er specielt ved de lydsignaler, marsvin producerer, sammenlignet med de fleste andre hvalers?

   1. Marsvin producerer udelukkende signaler af høj frekvens.

   2. Marsvin kan producere mange forskellige slags signaler.

   3. Marsvin producerer lyd med den laveste frekvens målt for nogen hval.

5. Hvordan mener forskerne, at marsvin skelner mellem de lydsignaler (klik), de anvender til at søge føde og dem, de anvender til at kommunikere med andre marsvin?

   1. Ved at ændre på ”klikraten” – dvs. hvor mange klik, der udsendes pr sekund.

   2. Ved at ændre på de enkelte kliks frekvens.

   3. Ved at ændre på både klikraten og klikkenes frekvens.

6. Hvilken fordel kan marsvin have ved at benytte højfrekvente klik?

   1. De kan finde frem til mange flere forskellige typer af byttedyr.

   2. Det kræver væsentlig mindre energi at producere højfrekvente klik end lavfrekvente klik.

   3. De kan undgå at blive opdaget af spækhuggere, der ikke kan høre lyd i det frekvensområde, marsvin producerer.