Tangskove og CO2

1. Af alle havets skove dækker tangskove globalt det største areal. Hvor stort et areal udgør verdens tangskove samlet set?

   1. Cirka 340.000 kvadratkilometer.

   2. Cirka 3,4 millioner kvadratkilometer.

   3. Cirka 34 millioner kvadratkilometer.

2. Hvorfor har man hidtil ikke ment, at verdens tangskove kunne bidrage til at binde kuldioxid fra atmosfæren og dermed modvirke global opvarmning?

   1. Fordi død tang rådner så hurtigt, at alt kulstof bliver frigivet til miljøet igen.

   2. Fordi tang slet ikke optager CO₂ som en del af deres fotosyntese.

   3. Fordi tangskovene har svært ved at opbygge et undervandslager af kulstof, da de vokser på stengrund.

3. Hvorfor mener forskerne nu, at tangskovene alligevel bidrager til at trække CO2 ud af atmosfæren?

   1. Fordi man har opdaget et protein i tang, der binder CO₂, når tang udfører fotosyntese.

   2. Fordi man har opdaget, at tang ofte rives løs fra stenunderlaget og driver med strømmen til andre steder i havet, hvor det kan lagres i havbunden.

   3. Fordi man har opdaget, at visse arter af tang, rådner meget langsommere end de fleste andre arter.

4. Hvor mange danskeres CO2-udledning kan verdens tangskove potentielt trække ud af atmosfæren?

   1. Cirka 6 millioner danskeres CO₂-udledning.

   2. Cirka 60 millioner danskeres CO₂-udledning.

   3. Cirka 600 millioner danskeres CO₂-udledning.

5. Udover deres evne til at binde CO2, er tangskovene omkring Grønland miljømæssigt interessante af flere grunde. Hvilke to af de nævnte grunde er blandt disse?

   1. De udgør en vigtig fødekilde for hvaler.

   2. De trækker kulsyre ud af havet og skaber dermed lokalt bedre betingelser for skaldannende organismer som muslinger.

   3. De udgør ”rugekasser” for fiskeyngel

6. Hvorfor vil forskerne i deres nye projekt udvikle metoder baseret på såkaldt miljøDNA (eDNA) til at identificere tang?

   1. Fordi tang er meget svært at bestemme til art på deres fysiske kendetegn.

   2. Hvis man vil vide, om kulstof fra død tang bliver bundet i havbunden, må man have metoder, der kan identificere små stykker tang i en havbundsprøve.

   3. Tang afstøder hele tiden celler, som spredes med havstrømmene. Derfor vil forskerne kunne vurdere udbredelsen af tangskove ved at analysere vandprøver.